DAME FRU'KOST I LOGEN:
"Den madglade nymfe"

LOGEN "Den madglade nymfe" afholder den årlige "generalforsamling" og byder op til fest!!

KOM PÅ HAT MED DINE MEDSØSTRE!!


Du kan bestille din billet til damefru'kosten på
ELMERDAHLSHOPPEN

Fredag aften på Hornemarkedet, er helliget det smukke kvindekøn.

Du og dine gode veninder får her muligheden for at slå Jer løs i KRÆMMERKROEN, der er markedets store øltelt. En fornem 3-retters menu (se nederst) vil blive serveret af flotte tjenere af det modsatte køn. Vi forsøger at finde et par  store stærke, svedige håndværkere og et par velduftende, ihærdige landmænd!

Den musikalske underholdning bliver lødig, ulødig, vandet, vovet, medrivende, engagerende, skør,  musikalsk telt-sing-a-long fra VALBAK & LØVEN! - så det er ikke helt til at vide hvad der skal ske!



Ud over dit gode humør, og lysten til at feste er den eneste absolut nødvendige påklædning:

..EN HAT!!

- ja, du må selvfølgelig gerne iklæde dig festtøj under hovedbeklædningen, men hatten er vigtig:

Hornemarkedet udlover nemlig præmier for de to flotteste hatte:

GRATIS HELIKOPTERTUR OVER SYDFYN

- til de to heldige hattekvinder.

(værdi kr. 300, pr. stk. / skal bruges inden markedsafslutning søndag)

 

Menu:

Kold lakseterrin på bund af pluksalat, pyntet med rejer og dild.

Hertil dressing & hjemmebagt brød.

*

Unghanebryst på spidskål, med grov sennepscreme sauce.

Hertil nye persille kartofler.

*

Jordbær fromage i glas med sprød kage og friske jordbær.

*

”Hos Farfar” fra Horne Forsamlingshus er chefkok

 

Pris:

Incl. entré, velkomstdrink, menu, underholdning, ret til at synge, skråle,

grine, danse, og nyde den maskuline servicering…… kun: 235,- danske kroner

så husk at bestil din billet på
ELMERDAHLSHOPPEN

*

NB! Vi trækker lod på entrébilletten

om bl.a. en gratis fodbehandling hos

”Fod – og massageklinikken”.